Hvad er Drama Studio?
Drama Studio er et alsidigt spilbaseret multiplayerværktøj, som giver elever i folkeskolen mulighed for at producere flotte 3D animerede fortællinger i fællesskab. Rammen for spillet er en farverig tegnefilmslignende teaterproduktion, der vil inkludere og aktivere elevernes fagligheder og fantasi.
Spillet kan anvendes i de fleste fag og på alle klassetrin i folkeskolen og kan afvikles i browser.
Drama Studio lader eleverne fortælle deres egne historier og dele disse med deres klasse, venner og familie, for sjov, for at lære eller for begge dele. Designet er baseret på videnskabeligt validerede undervisningsmetoder, og er således både et sjovt spil, men også et stærkt værktøj til sprog-, skrive- og dramalærere.
Eleverne kan arbejde sammen i hold. Dele manuskripter med hinanden, og rette i dem samtidig. Der kan uddeles roller, hvor en elev kan være instruktør, en anden manuskript forfatter, mens den tredje kan designe tøjet og kulisserne, som scenograf eller kostumedesigner.
Drama Studio er optimeret til nem brug i klassen. Spillet kan køre i en webbrowser velegnet til almindelige skolecomputere og chromebooks med lave specifikationer.
Som lærer kan du skræddersy undervisningen til dine klasser.
Du kan opsætte grupper, som eleverne kan melde sig til for at samarbejde.
Du kan lave dine egne opgaver eller find færdiglavede opgaver, som du gerne vil dele med eleverne.
Der kan logges ind med Uni-login.
Designet ud fra Skolen-i-spil tilgangen
Skolen i Spil-metoden har specielt fokus på at skabe øget trivsel og motivation for social og faglig deltagelse i skolen.
Metoden skaber deltagelsesmuligheder gennem fællesskab og samarbejde.
Den har vist sig at være særligt gavnlig for de der normalt står udenfor, og kan reducere eller helt fjerne oplevelsen af at være tvunget til at deltage for de mest pressede elever.
Skolen i Spil-metoden bruger elevernes interesse for computerspil til at gøre undervisningen relevant og meningsfuld for alle.